Om os

Barcelona Børn er en netværksgruppe for børnefamilier med dansk tilhørsforhold. Vores gruppe rummer over en bred vifte af medlemstyper: spansk-gifte medlemmer, “heldanske” familier, familier som er her tidsbegrænset eller familier som har boet her længe uden planer om at vende tilbage til Danmark.

Idéen er at lave aktiviteter med vores børn og samtidig skabe et netværk for hel-eller halvdanske familier bosat i Barcelona-området og omegn. Vi mødes ganske uformelt hver 14. dag et sted i Barcelona. Der er ingen tilmelding og ingen betaling (kun til kaffekassen) – bare hygge, snak, kaffe og kagebagning på skift. Selv om det uformelle er i højsædet, så arrangerer vi dog alligevel nogle aktiviteter for børnene, som kan bruges som input i deres danskindlæring. Vi synger især sange og laver nogle sanglege i stil med det, de jævnaldrende børn gør i Danmark, og så afholder vi også de traditionelle familiearrangementer som Fastelavnsfest og Juletræsfest.